Et nyt moede

22.2.11 Tidligt op og af sted med naboen til Frankton. Det var blevet tid til at forlade Garston og familien sim. Lidt vemodigt og graenseoverskridende at skulle kaste sig ud i at rejse videre - alene.

Havde forventet, at skulle vente længe der fordi det regnede, men stod max to minutter før en ung gut samlede mig op. Han skulle ovenikøbet lige præcis til wanaka. Heldigt for mig. Han var på veji skole. Helikopterskole. Tænk engang at 'læse' til helikopterpilot. På vejen kørte vi forbi detområde hvor senaja twain har en farm med den track som Sim havde foreslået mit at vandre. Det var planen. Meget smukt område med gyldne farver.

Da vi kom til Wanaka og hanhavde sat mig af, havde jeg bare overhovedet ikke lyst til at skulle ud at vandre alligevel. Området VAR virkelig flot, men jeg var på en måde bare så ivrig efter at komme laaangt væk fra southland og længere nordpå. Havde lyst til forandring og til at opleve noget nyt. Desuden havde jeg meget mere lyst til at møde nogle mennesker og have nogen at snakke med end at begive mig ud på fire dagen ensomhed.

Så jeg vadede med min tunge oppakning ud i den anden ende af byen og blev der, efter lang tomletid, samlet op af tre franskmænd. Og sikke et held for det, for de skulle hele vejen til Fox Glecier og jeg har nu haft en dejlig dag sammen med dem.

Det tog lang tid at køre og undervejs holdt vi frokostpause og så på vandfald og købte nogle fisk af en art. Åbentbart en nz delikatesse. Minibitte fisk og en helt masse. Det lignede en spand orme. Adrk. Men de smagte godt. Stegt ind i røræg. Men jeg måtte gøre mig umage med at abstrahere fra at de lignede orme med finner, gælder og øjne.

Nu ligger vi på en beachcamp i Fox og har drukket te ved stearinlysets skær. Jeg lavede ultra dårlig aftensmad der brændte på fordi jeg lod det stå mens vi gik ned på stranden og så solnedgangen. I morgen tager vi op og ser gletcheren og så ser vi hvad der videre skal ske.