New Zealand Explorer


På valgfaget 'New Zealand Explorer' har vi i løbet af efteråret på Silkeborg Højskole forberedt vores eventyr Down Under. Nu er der kun få dage til afgang og jeg glæder mig!
De første tre uger skal jeg rejse sammen med med NZ-holdet, der består af 22 elever fra Silkeborg Højskoles Friluftlivshold, Friluftlærer Rasmus og tre gutter Rasmus har fået til at hjælpe os. Vi skal vandre, sejle kajak, svømme med delfiner, cykle på mountainbike, klatre og vandre endnu mere på forskellige steder af New Zealands sydø.
Efter de tre uger fortsætter jeg eventyret. Først på egen hånd i New Zealand og Australien og senere med Anne Bek i Vietnam.

onsdag den 16. marts 2011

Sightseeing

Bussystemet i wellington fungerer tydeligvis ikke som derhjemme. Jeg er havnet i den helt forkerte del af byen og jeg skulle have været ind til centrum. Jeg fulgtes med en pige, der sagde at jeg kunne køre så langt jeg ville på en billet og at ruten bare kørte i ring. Men nu sidder jeg og venter på en bus, der satte mig af i en forstad på den anden side af byen end hvor jeg kom fra. For bussen kørte måske nok i ring, men i den ene ende bliver man smidt af og bedt om at vente på den næste. Så min ide om en sightseeingtur med bybussen gik lidt i vasken. Der er jo ikke andet for end at vente til bussen kommer igen om en halv time.

Jeg ankom til Wllington i går middag og rente rundt i byen med min kæmpe oppakning indtil jeg mente Sally måtte være hjemme og jeg tog derhjem.

Jeg var først en tur i turistinformationen og ventede længe i kø efter alle de andre mange turister og nogle unge gutter, der mente det var ok at hoppe over i køen. Bagefter gik jeg på Nationalmuseet, der var så kæmpestort, at jeg til sidst ikke orkede mere og besluttede mig for at gemme resten til i dag. Det var et ret fint museum ellers.

Turen fra Whanganui gik fint. Det meste af strækningen kørte jeg med en gammel tudse af en dame, der hed Kay og som insisterede på at vise mig det lokale frugtmarkede. Der var ingen abrikoser, desværre. Jeg lånte hendes toilet og hun var utrolig glad for at vise mig huset som datteren havde indrettet for alle sine mange dollars. Hun fik nævnt mere end en gang, at datteren havde en høj stilling inde i byen. Det var et ganske fint hus.

Der var fuld gang i snakken da jeg kom hjem og måske opdagede de slet ikke at jeg kom. Jeg lavede en kop te i et af de store krus og satte mig til rette i sofaen. Vi så den mest ulækre film nogen sinde, om en mand, der syede tre mennesker sammen mund mod numsehul. Kom til at tænke på Nansen, da vi gav op dengang de viste antichrist på højskolen.

De andre stod op en efter en og afløste hinanden i køkkenet hvor jeg prøvede at sove længe på en madras og under et par gamle soveposer. Jeg gav først op da katten kom og trådte mig i ansigtet og mjavede højlydt mens den med tydelig artikulation bad mig åbne døren. Bad den åbne døren selv og spiste morgenmad inden jeg begav mig ud på min mislykkedes sightseeingtur.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar