Hippiehus

27.02.11

Jeg er havnet i et hippiehus. Noget af det mest crazy jeg endnu har oplevet. Jeg har fået tildelt mit værelse, men huset her har tydeligvis ingen vægge eller døre, så jeg ligger bag et forhæng af små pinde og kan høre kvinden nynne og gabe højlydt i badeværelset hvor hun er ved at tage et karbad bag et af de her bastikfarvede stofklæder.

Jeg er gået i seng efter en lang rejsedag, og jeg håber for Guds skyld, og for min egen, ikke at jeg skal op at tisse i løbet af natten, for deres toilet is out in the back of the house and is one of these longdrop toilettes. There is no door there either, but just a wall of plants. One thing is to get up in the night to go to the loo when you are allready outside, another is to get up and outside from a warm bed. She gave me a tuorch though. My God!

Da vi kom ind i huset nede fra the dharma shet (det skal jeg komme tilbage til senere), begyndte kvinden at gøre en masse tai chi i opholdsrummet. Og hun blev bare ved og ved. Tror hun befandt sig lidt i en transe...eller i hvert fald et andet sted end tre meter fra mig. Jeg kiggede, men vidste ikke lige hvor jeg skulle gøre af mig selv eller om det var uhøfligt at observere. Anyway, hun lod ikke til at lægge mærke til mig alligevel. Og de dybe vejrtrækninger at dømme ud fra var hun mere opmærksom på dem end på om nogen skulle kigge. Huset er rundt 'cause it has better energy than a squared' som kvinden sagde. Og jeg er sikker på at der kommer alle mulige flere spøjse ting i morgen når det er lyst og jeg kan se noget. Selvom det ikke behøver være lyst for at afsløre de luftige prutter hun uhæmmet slipper ud på den mest 'det er naturligt at prutte' -måde

Jeg kom her efter at have været en detour til Havelock. Jeg havde sagt farvel til franskerne og stod med tommelen i vejret, da en kiwifyr spurgte om jeg ville have en hitchmate. Han skulle hjem via Nelson. Fint tænkte jeg.

Længere oppe ad vejen stod et andet par og tomlede og de blev selvfølgelig samlet op før os, ligesom det næste par, der blev sat af der, gjorde. Så det så ikke såh godt ud. Alligevel stod vi der ikke længe før en tysk herboende kvinde fiskede os op. Hun drejede af tidligere end jeg mente var min vej, og da jeg sagde det, sagde hun noget om a scenic route og tre km kortere og kiwifyren var helt med på hvad hun mente. Men nej! Det var den gale vej, og da hun satte os af, kunne jeg ikke andet end stille mig i den anden side af vejen for at vente på et lift hele vejen tilbage til Blenheim hvor vi kom fra.

Kiwifyren sagde at det måske skulle gøre godt for noget og at det måske var meant to be for at jeg ville møde de rigtige mennesker. Op i numsehullet, tænkte jeg, men nu er jeg her og har mødt her mystiske mennesker som gerne ville have mig på besøg. Jeg blev nemlig samlet op af en dame der kun skulle halvejs til St. Arnaud hvor jeg ville tage til for at vandre, men hun sagde, at hvis ikke jeg kunne finde et lift videre derfra, ville jeg kunne slå mit telt op i hendes venners have...hvis jeg da ikke hellere ville være indendøre.

Damen skulle besøge vennerne der holdt en slags koncert i et hus (dharma shed) de har, og hun endte med at invitere mig med til koncerten, så jeg kunne møde vennerne. Det var sådan en slags evendt sted med koncerter af og til og ellers et buddhistisk meditation/yoga/tai chi center af en art, så der var propfyldt med mennesker og familier og folk og fæ, der hørte musikken og hang ud på plænen. Yderst hyggeligt. Så jeg tog med, og tænkte at vandreturen kunne udskydes en dags tid eller to.

Jeg fik mig en hyggelig snak med to kiwier i 'baren' og et telefonnummer til når jeg eventually ender i St. Arnaud. Og da koncerten var slut og folk begyndte at fordufte, spiste jeg aftensmad med tre gennerationer og en ven. Manden rullede sig en af dem med græs og vi drak te og spiste kage inden jeg gik med kvinden op i huset. Og det er så her alt det her tai chi fis og prut fis begyndte.

Og manglen på vægge gør det ikke mindre lydt og jeg spekulerer på om jeg kan få sovet. Vi får se. Nu vil jeg i hvert fald prøve.