New Zealand Explorer


På valgfaget 'New Zealand Explorer' har vi i løbet af efteråret på Silkeborg Højskole forberedt vores eventyr Down Under. Nu er der kun få dage til afgang og jeg glæder mig!
De første tre uger skal jeg rejse sammen med med NZ-holdet, der består af 22 elever fra Silkeborg Højskoles Friluftlivshold, Friluftlærer Rasmus og tre gutter Rasmus har fået til at hjælpe os. Vi skal vandre, sejle kajak, svømme med delfiner, cykle på mountainbike, klatre og vandre endnu mere på forskellige steder af New Zealands sydø.
Efter de tre uger fortsætter jeg eventyret. Først på egen hånd i New Zealand og Australien og senere med Anne Bek i Vietnam.

torsdag den 24. marts 2011

Blå Bjerge

24.03.11
Endnu en fantastisk dag i bjergene. Tog toget to stop til en anden lille by sammen med Svenske Sven og vi begav os ud at vandre derfra. det forekom os at være nnogle lette ruter og det endte med, at vi gik alle områdets dagsture. Det brugte vi syv timer på i et stille og roligt tempo med masser af pauser til at nyde den smukke udsigt. Faktisk synes jeg at det område og ruterne her var meget smukkere end dem i Katoomba og hovedateaktionen "the three sister" var ikke nær så smuk som det vandfald og de cliffs vi så her. Vejret var igen dejligt og vi så alle mulige fine fugle. Den der store kingfisher der griner og flere forskellige parakitter blandt andet kakaduer. Og en masse firben.

Da vi kom tilbage til the flying fox og netop havde nået et bad, forklarede Alex os vejen til sunset point og vi styrtede af sted igen med Penny i hælene for at nå det i tide. Vi nåede det desværre ikke, men så fik vi da 1 1/2 times ekstra gåtur på visitkortet.

Aftenen blev tilbragt i den lille overdækkede teresse med bål og hyggelig snak. Tilsidst kaldte mit flade underlag dog, og jeg måtte ind at passe det. Fornemmede den bjerglige nattekulde snige sig ind på teltet, og jeg trak i de uldne.

Sov en hel time længere end jeg plejer og følte mig lidt groggy. Det hjalp med skøn morgenmad, fødselsdagshilsenssending til min yndligssøster og pandekage bagt af de søde piger.

Jeg har aldrig oplevet magen til god stemning og flinke mennesker før. Da jeg ankom blev jeg budt velkommen med smil og invitationer om deltagelse i bålhyggen og hele opholdet summede af positivitet og hygge. De er en lille fast gruppe af backpackere, der arbejder der eller bor der fast mens de arbejder i landsbyen. Nærmest en lille familie. Og de var åbne og parate til at lade mig og de andre gæster optage i familien. Det var helt ærgerligt, at jeg skulle derfra, men nu ved jeg hvor jeg kan finde dem hvis jeg får tid i overskud i den anden ende.

Efter tasken var pakket og teen i sofaen drukket fulgtes jeg med Penny til stationen og tilbage til Sydney. Togrejsen var betydelig kortere med et direkte tog, og det føltes også kortere med godt selskab.

Fes i kameraforetning uden held til at finde medicin til min kære Olympus inden jeg tog til bage til Kevin. Han var i et strålende humør og gad godt have selskab og sludre. Han inviterede på aftensmad og det var hyggeligt at snakke med ham og drengene. Han var i sit hjælpehjørne og jeg fik hurtigt styr på de ting jeg skulle. Tak for det og det skylder jeg vist at pointere.

Nu har jeg pakket til afgang i morgen tidlig hvor jeg nupper flyet til Alice springs og eventyr i Australiens indre. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar