Halvdelen af rejsen er transporten. Hvis jeg havde rejst rundt med bus havde jeg været meget mere begrænset og det havde krævet meget mere planlægning. Jeg har kørt i bus en eneste gang og det var såååh kedeligt og det føltes såååh langt.
Hitch hiking er en genial måde at komme i kontakt med lokalbefolkningen og det er meget mere underholdende og interessant at have en at tale med undervejs.
Jeg havde en hyggelig tur nordpå. Jeg kørte med en 74årig hollandskfødt kiwi opvokset i Indonesien. Han var rejst til NZ som 20årig for at arbejde. I går var han på vej hele vejen op til det nordligeste så jeg var heldig ikke at behøve finde en ny chauffør undervejs. Undervejs stoppede vi den lille by Bulls og han inviterede på en kop kaffe på den lokale cafe. Meget sødt af ham. Og virkelig god kaffe.
I turanga indlogerede jeg mig i en varm seng på en backpackers med teltet pakket af vejen, efter at indehaveren Ian, gav mig en opgradering uden ekstra betaling. Gæstfriheden vil ingen ende tage. Og tak for det.
Undersøgte vandremulighederne på dockontoret og mødte et dansk par der også ville krydse tongariro. Da jeg prøvede at snakke med dem gik der helt kludder i mit sprog og jeg endte med bare at tale engelsk fordi de danske ord var væk. Det var virkelig en underlig oplevelse og jeg havde virkelig ikke troet det kunne gå så hurtigt med at kludre i sit modersmål. Da jeg mødte den danske kvinde i te anau, undredejeg mig over at hendes danske var så dårligt, når hun kun havde været væk ti år...nu forstår jeg bedre.
Jeg spiste min frokost på terrassen mens jeg snakkede med den ene af mine værelseskompanoner umiddelsbart inden jeg lavede aftensmad. Det var hyggeligt, at lave mad i fælleskøkkenet, og jeg mærkede at jeg egentlig har savnet følleskøkkener siden jeg rejste alene de første dage. Måskehar jegikke overnattet nok den slags steder. Det må jeg huske mig selv på når jeg rejser videre.
Efter aftensmaden faldt jeg i snak med en amerikansk fyr vi endte med at sludre resten af aftenen i selskab af nogle chokoladekiks han havde bagt tidligere. Da de var spist fandt vi et spil kort og en englænder og en tysker sluttede sig til os.
Jeg satte to forskellige alarmer af frygt for ikke at nå op til min shuttlebus. Det lykkedes mig at komme op og jeg slugte min havregrød i en fart for ikke at komme for sent. Ligesom tusind andre mennesker tog jeg til mangegehalløjsa og startede det der går for at være the World's most beautyful daywalk. Det havde denmåske været hvis ikke det havde været for alle de megamange mennesker der fyldte heleudsigten. Og så tror jeg bare, at hvis man først har set området omkring angelus hut i Nelson lakes nationalpark, er der ikke rigtig noget der kan måle sig. Men det VAR rigtig smukt. Man går først opad omgivet af sorte lavaklipper (og andre vandrere) med den store tongarirovulkan foran. På den anden side af kammen går man nede i en helt flad fordybning med bjerge til alle sider som om man går nede i en enorm gryde. Når man kommer op af gryden igen går man i et område med blå søer og vulkanske æglugtende gasser dampende ud af revner og huller i jorden.
Det var en fantastisk vejr. Var virkelig heldig. Har talt med mange der ikke kunne gennemføre turen fordi vejret ikke tillod det. Da jeg var ude på den anden side af det boblende område begyndte skyerne at trække sig sammen og blive sorte og en hovedpine trak sig sammen i mit forhovede. Selvom nedstigningen ikke var halvt så stejl som på the kepler track, havde jeg lavet en dum bevægelse i knæet og det blev derfor en hård omgang nedad. Var glad da jeg endelig nåede parkeringspladsen.
Da jeg kom tilbage til packpackeren var jeg så træt at jeg lagde mig og tog en lur som det allerførste uden hverken bad eller mad eller noget.
Nu er jeg så stået op igen. Har taget et varmt bad og spist spaghetti med tomat/grønsagssuppe og sidder nu i sofaen og slapper af. Har sludret med en 44årig tysk kvinde, der har ladet familien blive hjemme for at bruge tre måneder i new Zealand for at lære engelsk. Det har hun sgu klaret meget godt.
Nu vil jeg lave mig en kop te og se om der er nogen at drikke den sammen med. Men jeg vil gå tidligt i seng, for hovedpinen vil ikke rigtig gå væk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar