Et meget tiltraengt bad blev nydt efter min pragtfulde vandretur og en slapper paa graesplaenen foran teltet. For vejret var helt i top og min foedder naegtede at flytte mig. Jeg maatte dog til den, for jeg havde ringet til Familien Sim og aftalt at moedes med dem i Garston dagen efter. Havde haabet paa at sove laenge, men familien camping besluttede sig for at spille cricket ude foran mit telt og jeg stod i stedet op og pakkede mig sammen. Spiste havregroed med ris og tog et brusebad mere, inden jeg begav mig af sted op til det sted hvor vejen deler sig. Jeg stillede mig med tommelfingeren i vejret ved den vej der gaar mod Queenstown og den foerste bil, der drejede af stoppede og tog mig med. Det var et par fra England, der var paa ferie for at besoege venner og for at vandre. De satte mig af i Garston, hvor Maree kom og hentede mig.
Maree og Peter er mor og far for Claudia 14, Bridget 11, Henry 8 og Nicolas og Anthony paa 6. De bor i et stort hus og har en faarefarm med 3000+ faar, 6000 lam og 50 vaeddere. Tror jeg nok. De skelner mellem faarene naar de har forskellig alder og de 3000 er dem der faar lam...saa er der nogle andre faar ogsaa, som jeg ikke lige helt har styr paa. Maree tog mig rundt paa en siteseeing tur paa en af de 4hjulede motorcykler (det var inden jeg havde havde laert at koere den selv) og viste mig alle de forskellige marker og hvad det ellers hedder, der hvor faarene graesser og majroerne gror sig store til vinteren.
Claudia er paa kostskole i Dunedin, saa jeg sover I hendes vaerelse og har slet ikke moedt hende. Jeg kom en loerdag, saa der foregik ikke det store udover leg i haven. Saa ungerne viste mig haven med de ‘uartige’ faar, grisen, hundene og hoensene. Spillede badminton med drengene i haven og talte med Peter og Bridget i koekkenet.
Soendag stod den paa familieudflugt til Oturehua nordoest for Alexandra, hvor der ligger et museum. Jeg ikke helt hundred paa hvad det var for et museum, men noget med en gut der hed Hayes, der var helt usaedvanligt forud for sin tid i forhold til at udvikle noget bygningshalloej. Og helt usaedvanlig kedeligt. Vi koerte helt usaedvanligt langt og ligesaa langt tilbage igen. Puha. De unger kan virkelig larme. Og naar man saa tilbringer 6 timer med dem i en bil, kan det virkelig godt blive lidt anstraengende. Isaer naar man ikke kender dem. Paa vejen hjem stopped vi i Alaxandra og gik i svoemmehallen. Jeg legede ‘Shark’ med drengene og fik svoemmet et par enkelte baner mens Peter koebte en usaedvanlig stor maengde abrikoser og kirsebaer som vi smovsede resten af vejen hjem og de naeste dage indtil kirsebaerne var vaek og Maree kogte abricosgroed af resten.
I oevrigt en yderst udsoegt, laekker abrikosgroed, som jeg godt kunne gaa hen og blive afhaengig af. Saa lige et par kugler vanilleis oven paa et drys rispuffs. Naar jeg kommer hjem herfra er jeg blevet totalt forvaent med at faa dessert hver aften. Det bedste vi har faaet indtil videre er abrikosgroeden og saa en virkelig laekker selfsausing chocolate putting ogsaa med vanilleis.
Nicolas er en vaere bavian og laver enormt meget ballade og larm. Saadan lidt mere end almindeligt meget larm. Saa faar han lokket storebror Henry med og det hele ender i en masse raaberi og skraal naar de bliver uvenner eller kaster sten i hovedet paa hinanden eller lillebror Anthony. Forestiller mig lidt, at de raaber saa meget fordi de kopierer deres foraeldre der raaber ligesaa meget af dem som de raaber af hundene og faarene. Og i oevrigt bruger det samme ikke alt for paene sprog over for saavel boern som hunde, faar og grisen...og traktoren for den sags skyld. Om boernene har deres grimme sprog og opfoersel fra deres foraeldre skal jeg ikke kunne sige...
Men familien Sim er en virkelig rar og gaestfri familie og jeg nyder at vaere her. Jeg kan rigtig godt lide dem alle sammen og de har taget rigtig godt imod mig. Taenk engang, at en ganske tilfaeldig familie inviterer en helt fremmed pige paa besoeg hos sig og giver hende sit eget vaerelse og adgang til alle deres ganske almindelige familieting. Det er da helt utroligt. Og det maa siges at jeg ret hurtigt er faldet ind i den daglige familierutine. Men familien minder ogsaa ret meget om en ganske almindelig familie med almindelige rutiner som jeg kender dem.
Min dag ser nogenlunde ud saadan at jeg staar op om morgen nar ungerne er taget i skole (og her skal det lige naevnes, at farmen ligger saa langt vaek fra alting, at ungerne bliver koert i bil til den landsby hvor skolebussen koerer forbi og saa koerer de i bussen en halv time til skolen) og laver mig noget morgenmad. Saa koerer jeg paa motercyklen ud til faren i markerne eller hvor han befinder sig og haegter mig paa ham for at see hvad han laver. Saa foelger jeg bare rundt i haelene paa ham og seer paa at han driver faarene rundt eller klipper dem eller giver dem lusekur eller andre faare ting. Jeg kan ikke rigtig hjaelpe med noget, for det skal goeres paa en saerlig maade, som ikke saadan lige er til at laere paa et par dage. Saa jeg kigger bare. Det sjoveste er at foelge med ham rundt naar han driver faarene fra mark til mark, for saa fiser jeg af sted paa motercyklen og det synes jeg er sjovt. Vi foelges hjem til ‘a hot drink’ ved ellevetiden. Ud igen og tilbage igen til frokost. Ud igen hvis der ikke er noget spaendende jeg faar lyst til at lave i huset fx saette mig med en chokoladekiks og laese i min bog.
En dag var dyrlaegen paa visit og maerkede paa alle vaeddernes tekstikler for at bedoemme om de var gode at avle paa. Derefter var det faarenes tur til at blive bedomt om de var fede nok til at kunne give maelk til de kommende lam. Hvis de ikke er egnede faar de et strint med en orange spraydaase. Vaederne fik et SB paa ryggen for 'small balls'. De faar ogsaa et strint hvis de af andre grunde ikke er 'gode faar'. Fx tjekkede Peter og Maree alle aeldre faars taender forleden dag. Hvis de var for slidte fik de et strint og en anden gang var det alle de uartige faar, der havde faaet en daarlig vane med at bryde gennem hegnet og ind paa de forkert marker. Det er ikke skaegt at blive strintet med saadanen orange spray...for saa bliver man sendt med lasbilen til slagteriet naeste gang den kommer. Lasbilen var her en af de foerste dage jeg var her. Den havde tre etager og tog alle lammene der vejede nok til at blive til lammekoeller. Familien har 8 faarehunde. Peter tage 1-4 hunde ud ad gangen til at hjaelpe med at samle faarene. Der to forskellige slags hunde. Huntaways og hittingdogs. som arbejder paa forskellige maader. Saa raaber Peter komandoer til dem og det ser megafedt ud naar de galloperer hen over markerne og samler faarene og jaeger dem i den retning Peter giver besked om.
Et par dage gik med at sidde og glo paa Peter i traktoren koeende rundt og rundt paa en af markener. Foerste dag for at slaa graesset. anden dag for at spraede det til toerring og senere samle det igen i raekker. Da det var toert koerte han videre med ballemaskinen, der samlede hoet op og spyttede det ud igen som store runde hoeballer.
Naar faarearbejdet er ved at vaare slut fiser vi tilbage til huset. Saa tager jeg mig en hoppetur med drengene i trampolinen, eller en brydekamp paa graesplaenen indtil Marre har aftensmaden klar. Aftensmaden er nok den stoerste forskel jeg kan finde paa her og derhjemme. Maree melder ud naar den er klar og saa kommer boerne og faar oest op i koekkenet og saetter sig ved koekkenbordet...saa kommer faren dryssende lidt efter og de forlader bordet saadan lidt tilfaeldigt ogsaa. saa det er ikke saa meget noget man er sammen eller samlet om. Men alle kommer hurtigt tilbage til koekkent for at finde sig en skaal med dessert og saetter sig rundt omkring i stuen. Naar drengene har vaeret i bad gaar de i seng og saa sidder vi andre i sofaen og seer fjernsyn og hygger indtil det ogsaa bliver voksensengetid.
Nu har Peter lige inviteret mig med ud at se til faarene, saa det vil jeg goere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar