The School of the Air

28.3.11

Mandag besøgte vi det sted der kaldes The world's largest classroom. På et tidspunkt (1951) kom en sygeplejesker, der fløj med the flying doctors på den ide at radiosystemet kunne udnyttes på andre områder, og hun startede the School of the Air. Radioen kunne bruges til at skabe social kontakt og uddannelse af de børn, der bor så langt væk fra byen (min 50 km fra skolen), at de ikke har mulighed for at gå i skole. Senere blev radioen suppleret med fjernsynsudsendelser og nu bruges internettet - selvfølgelig.
Klasseværrelset dækker 1.300.000 km2, et areal svarende til ti gange Englands størrelse og har 115 elever fordelt på syv klassetrin.

Det var spændende at se hvordan det foregår. De har to klasseværelser, eller studier, som de kaldte dem, hvor læreren mødes med eleverne online og underviser dem vha. webcam og chat. Vi overværede en 6. Klasse og dernæst en 0. Klasse have undervisning. I den ene klasse filmede læreren hvordan de skulle samle en eller anden model, de havde fået sendt ud. Dernæst stod den på diktat via chatten og de gennemgik lektien til næste uge. Ude på farmen (eller hvor de nu bor) har eleverne et lille klasseværelse og en tutor (oftest moren eller en ung sabatårsperson ansat til formålet) som er sammen med eleven minimum fire timer om dagen til at hjælpe med undervisningen. Nærmest som en støttelærer eller privatunderviser. De får installeret en 5 diameter stor parabol til en værdi af 78.000 kr. Den bliver givet videre til en ny elev når den gamle elev slutter sin skolegang. Undervisningsmaterialerne bliver sendt ud til dem med post sammen med instruktioner til huslæreren og en masse biblioteksbøger, eleverne sender opgaver og prøver tilbage så læreren kan rette dem. Eleverne ligger i top ti af skolerne i northern territory, så selvom man kan synes det hele virker noget omstændeligt og måske ikke så effektivt, er kvaliteten altså høj.

Af og til kommer læreren på besøg i hjemmet og fire gange om året mødes alle eleverne i Alice for lege og se hinanden i virkeligheden.

Skolen havde kun to aboriginal-elever. I de fleste aboriginal communities har de en lille skole med en lærer der derude. Det ku have været spændende, at besøge sådan en.

Fra skolen gik vi videre til the telegraf station, der er hele grunden til at Alice springs kom til at ligge hvor den ligger. Der går kabler hele vejen fra Adelaide til Darwin gennem Alice og videre til Singapore, der engang i tidernes morgen var Australiens forbindelse til omverdenen. Huset blevogså brugt til at 'opbevare' små stakkels aboriginalbørn taget væk fra deres mor og omvende dem til kristne.

Eftermiddagen blev brugt på en lang gåtur langs den tørre Todd river og med en kop kaffe på en af gågadens cafeer.

Nicole skulle rejse videre til Darwin og vi sagde farvel og god tur med en lækker grøn curry og chokoladekage til dessert.

Sofie og jeg pakkede og gjorde os klar til tirsdagens tur til den berømte Uluru, ayers rock - med hver vores company. Jeg tager Way out back de næste fem dage og glæder mig til at se Australiens Red center.