Nogen havde hvisket s’et i Queenstown ud og noget af n’et, som var blevet til et r, så der nu stod Queertown på byskiltet. Det synes jeg var lidt skægt og vi havde masser af jokes omkring det da vi ankom til byen.
Vi blev mødt af en meget spydig enarmet campingpladsejer om aftenen efter vi var ankommet og jeg følte mig ikke særlig velkommen på pladsen. Der var heller ikke noget varmt bad med mindre man smed penge i bruseautomaten, så Fiordlandsturens sved samlede sig som lidt negativitet i aftenmørket.
Nå, ren blev hun, og så var det af sted ned til byen hvor vi tog på bar og fejrede Saras 20 års fødselsdag inden vi kravlede i seng. Vi skulle tidligt op og ud på en ekstra mountainbike tur som vi havde fået presset ind i programmet. Denne gang stod den på HØJ sol og det var bagende varmt. Ruten var også ’varm’ og i starten fuldstændig ufremkommelig. Vi startede med at køre et stykke af landevejen og det var BARE hårdt. Jeg troede at det ville blive bedre, når vi først kom ind på selve sporet, men der tog jeg fejl. Det var helt vildt svært og vi måtte trække det meste af vejen indtil vi endelig kom til en loop inde i en skov hvor vi kørte rundt og rundt til vi efterhånden havde fået lidt styr på svingene og bakkerne. Da vi først kom dertil blev det rigtig fedt og det var rigtig fedt at mærke, at jeg blev bedre og bedre og bedre til det for hver runde.
Det var fortsat fantastisk vejr, og da vi kom tilbage i pladsen stod den på solbadning og hygge på græsplænen. Et par stykker lokkede Sara med ned til stranden og så var vi et par andre stykker som skar en masse frugt ud i tern og gjorde klar til at fejre hende med chokoladefondue om aften. Vi lavede kæmpe burgere med det hele og det blev en sandt ædegilde. Det var virkelig hyggeligt. Senere sad vi i ’tvstuen uden tv’ og sludrede og diskuterede til vi ikke kunne holde øjnene åbne længere.
Endnu en gang – men sidste gang – stod vi tidligt op for at være aktive. Vi havde lejet klatreudstyr og kørte ned til det bjerget på den anden side af byen. Så stod den ellers på klippeklatring op af bjergvæggen hele dagen. Lærerne satte 4 ruter op og så skiftedes vi til at klatre og bare chille i nærheden med vores kæmpe madkasse som selskab. Jeg gennemførte 3 af ruterne og var, især efter den første, ret stolt over at komme til top. Når man hænger der på siden af bjerget og klamrer sig til en lille ujævnhed i klippevæggen kan man godt føle sig ret lillebitte og også lidt bange når man ikke helt har kontrol over situationen. Mit hjerte kom i hvert fald på overarbejde af nervøsitet og mine muskler i underarmene var helt møllede af at gribe fat i sprækker og udbulninger.
I går aftes tog vi ud for at spise afslutningsmiddag. Jeg fik noget laks og noget lam og noget brownieagtigt og is til dessert. Mums. Vi tog på bar igen og denne gang blev det noget sent inden vi kom hjem, for Queenstown er stortset ikke andet end barer og diskoteker. Alle med al for høj musik til min smag. Men vi hyggede os.
I morges var det så den mere formelle afslutning. Vi udfyldte evalueringsblanketter og havde nogle gruppesamtaler om hvad vi kunne tage med os videre på vores individuelle rejser. Det var underligt at sige farvel til lærerne og dem der ikke skulle rejse videre. Det har været en helt vildt underlig dag. De fleste bliver her til på fredag inden de rejser videre, så vi har rendt lidt rundt i byen. Nogen har lavet fællesmad og nogen har lavet bungyjump og andre aktiviteter. Der har også været lidt forvirring og småuenigheder og folk har været lidt spidse. Tror at vi alle sammen er lidt nervøse for den videre rejse og føler sig lidt beklemte ved situationen. Jeg har været restløs. Endte dog med at gå ned i byen for at undersøge mine muligheder for at sejle kajak i Doubtful Sound i Fiordland. Det er et værre gedemarked, men til talte jeg med en meget hjælpsom dame i visitors center og fik noget inspiration. Så nu er planen, at jeg går derned igen i morgen og køber en busbillet tilbage til Te Anau og går ind på DOC og undersøger vandreruter. Der skal nok falde lidt ro over tingene når jeg får det klaret.
Jeg tog på iscafe med Marianne og Iben for at læse kajakbrochurer og forsøge at skrive en fødselsdagssms til far. Ved ikke om den blev sendt. Prøver igen i morgen når jeg vil gå derned igen for at spise en kæmpe chokoladeis og sende et par mails. Nu sidder jeg i køkkenet og låner Mariannes computer og prøver at koble lidt fra og får et kram af Natali i ny og næ når hun går forbi. Det bliver ikke sjovt at skulle sige farvel til dem på fredag. Så er det for alvor slut med højskolen. Og jeg kommer virkelig til at savne dem. Og højskolen kommer jo ikke lige tilbage.
Nu vil jeg gå i seng og forsøge at blive frisk. Har aftalt med Natali at vi skal lave pandekager til morgenmad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar